Fysiurgisk Massage

 

Hvad er fysiurgisk massage?

Fysiurgisk massage er baseret på kroppens anatomiske opbygning og er en dybdegående massage af kroppens muskler, sener og fascier (muskelhinder). Virkningen af den fysiurgiske massage fås ved at gennemarbejde kroppens muskler fra deres udspring til deres tilhæftning, hvilket bevirker en afslapning og udspænding af de spændte muskler. Denne afslapning af musklerne virker desuden afstressende og giver større velvære

 

Massage har mange virkninger:

 

Muskelafspænding Når muskler spændes, lukkes der delvist for blodgennemstrømningen i musklerne. Ved massage af kroppens muskler sker der en øget blodgennemstrømning, hvilket forbedrer kredsløbets evne til at bringe ilt og næringsstoffer til kroppens celler og væv. Derved fjernes muskelspændinger.

Fjerner myoser Hvis muskelspændinger optræder i en længere periode, kan de udvikle sig til myoser. Myoser er indkapslede muskelspændinger med dårlig blodgennemstrømning.

 

Stress reducerende Vi kender alle til en stresset periode, hvor vi har alt for mange ting om ørerne. Når kroppen gør opmærksom på stress, viser det sig ofte ved muskelspændinger, overfladisk vejrtrækning, myoser, hovedpine, uro i kroppen, søvnbesvær eller træthed.

 

Smertelindrende Massage har en smertelindrende effekt, fordi man under behandlingen udløser kroppens endorfiner, der er et smertestillende morfinstof.

 

Skader Efter en skade kan massage få muskelfibrene til at 'lægge' sig rigtigt.

Massage forkorter helingstiden efter muskelskader og hjælper muskelfibrene i at hele og undgå arvæv. 

 

Mange gener kan reduceres eller fjernes ved 1 - 2 behandlinger. Du kan få rådgivning om, hvad du ellers kan gøre for at lindre problemerne.

 

Laserbehandling kan efter aftale indgå som en del af behandlingen. Laserbehandling fremmer blodcirkulationen lokalt og kan dermed løsne spændinger, så vævet bliver tilgængeligt for behandling. Laser virker desuden antiinflammatorisk og hæmmer irritationstilstande www.powermedic.dk

 

 

Efter massage vil der af og til være ømhed, som om du har brugt musklerne efter en sportspause.

Dette er normalt og forbigående, men kontakt mig, hvis du er i tvivl.

 

 

Det SKAL ikke gøre ondt før det bliver godt!

Men det kan være svært helt at undgå, hvis musklerne har været anspændte længe. Det er dog muligt at ’komme til bunds’ i selv meget spændt muskulatur, ved at gå roligt til værks. Hvis du spænder og har ondt under behandlingen,kan musklen ikke slappe af og vi når ingen vegne.

 

Bitten Skov © 2017